RSS
Alt afhængig af hvilken browser du bruger, kan du måske se et orange ikon oppe i adresselinien nu. Det betyder, at denne side udsender et RSS-feed.
Men hvad er RSS? RSS er en nem måde at læse nyheder fra hjemmesider. Det fungerer på den måde, at man benytter en nyhedslæser (en “FeedReader”). Nyhedslæseren indstilles til at “holde øje” med, hvornår udvaltge hjemmesider opdateres. Og hver gang hjemmesiden opdateres, får du direkte besked via nyhedslæseren. På sin vis kan man sige, at det fungerer på samme måde, som du modtager elektronisk post i dit postprogram. I Wikipedia er der en grundigere forklaring på hvad det hele handler om.
Der findes efterhånden utallige nyhedslæsere. Og mange af dem er gratis. Selv benytter jeg i NetNewsWire. Hebig har lavet en omfattende liste over nyhedslæsere til forskellige styresystemer. Der er sikkert også en, som passer til din smag.
http://feeds.feedburner.com/emergens