iPod nano og det private
For ganske få dage siden lancerede Apple så deres nye medlem i iPod-familien: iPod nano.

At iPod’en har revolutioneret eller genoplivet bærbar musik, er der vist næppe nogen tvivl om. Så at sige ikke siden SONY kastede deres Walkman ud til alverdens forbrugere, har der været så megen musik i det offentlige rums privatsfærer.
Det er i sig selv et yderst interessant fænomen. Men hvad der fanger min interesse og vækker de små sociologiske grå, det er måden, hvorpå iPod’en markedsføres generelt. For netop på markedsføringsdelen træder iPod nano ud af traditionen. Her forsøges hovedsagelig at gøre opmærksom på to ting: (1) at nano’en er umådelig lille og (2) at andre vil have fingrene i den.
Men i de brede generelle annoncer er referencerne til SONY’s markedsføring af mærket Walkman i 80′erne nærliggende. Det gælder også de nye reklamer for operatøren (Cingular) af iTunesintegrationen i Motorola ROKR-telefonen. Kaster man et hurtigt blik på størrelsen Det intime rum i offentligheden, så ser vi både ligheder men også en gradsudvikling mod det mere introverte udtryk i et pseudo-offentligt musikforbrug.

Det er ligetil at se ligheden i markedsføringen; bl.a. via ungdommeligheden, det sjove og festlige, udtrykkene for altid-gang-i-den og knald-på.
Mere interessevækkende, når annoncerne betragtes som epokeudtryk, er det, at serien af annoncer for Walkman skildrede den ekstroverte og decideret offentligt synlige fest og skejen ud. Heroverfor står samtidens iPod-annoncer, der hovedsagelig skildrer det enlige unge menneske, der privat lytter til musik. Og dette uden udskejelsen, uden synligt gang-i-den. Festen og knald-på-udfoldelserne er gemt bag facaden og ikke til offentligt skue. iPod-lytterens alter ego er så at sige uden konfrontation med offentligheden. Og denne afstand giver mulighed for den ekstreme skjulte afvigelse gemt i skyggen og ude af syne.
iPod, Marketing, Walkman.
(11. Sep, 2005 kl 17:58)
[…] Afspilleren er blevet et studieobjekt både i sig selv og i dets anvendelsesformer. En studie i læsningen af iPod gennem de sidste fem år vil utvivlsomt kaste nogle interessante nuancer af sig. Hvordan er de forskellige versioner af produktet fx blevet anmeldt gennem årene? Er der sket en drejning fra det teknikfokuserede til det anvendelses- og stilorienterede? Hvordan er der blevet skrevet om produktet? Hvem har skrevet om produktet og kan vi identificere produktets vandring fra en teknikorienteret presse til optagelse i livsstilsmagasiner og dagblade? Hvordan er produktet blevet markedsført? Hvordan er det blevet anvendt og tilegnet? […]